Det er fedt når vi vinder medaljer. Men talentudvikling er først og fremmest en arena, hvor unge mennesker får mulighed for at forfølge deres drømme og udvikle sig som mennesker og som atleter.
Citat: Kristoffer Henriksen

Idag er det 41 år siden jeg faldt for denne sport og det er og har været en fantastisk rejse. De bedste "medaljer" for mig er dog at se så mange af eleverne der er blevet til skønne unge mennesker med gode uddannelser og et solidt fundament for et godt liv ❤️ - det er det der altid har drevet mig. Som coach der ikke lever af taekwondo er jeg blevet "rig" på dette ❤️

This is the Next generation of great human beings.
We do not care about medals and results but we do care about kids turning to become great persons.
This is what we get and give in Taekwondo ❤️

#cctkd #nextgeneration #humanbehavior

Dedication has its cost.
Do demand a lot, always give your best and never expect anything... ❤️
Life of a coach......
#coachlife #cctkd #NeverRestAlwaysMoveForward

Vi er i en tid, hvor vi skal vælge at gøre op med en struktur, der har skabt det fundament, der skal til for at få succes i vores sport eller vi skal vælge at starte forfra.

Der er mange meninger om, hvad der er rigtigt eller forkert, men resultaterne fortæller deres egen historie.

Det er 20 år siden, vi havde en med til OL. Det er 20 år siden, vi sidst fik del i den støtte som team Danmark giver til topelite atleter. Det er 20 år siden, vi sidst har haft så mange medaljer til G-stævner som ikke kun stammer fra enkelte elever, men på tværs af landet.

Ligeledes er det næsten lige så mange år siden, at vi havde en økonomi, der kunne være med til at støtte ikke blot eliten, men også de der er omkring eliten samt bredden.

Der fokuseres lige nu på at få de personer, der står bag organisation og strukturen væltet på basis af egeninteresser samt gammelt nag og had. Det er præcis det, der sidst var med til at ændre en stabil struktur til kaos. Det er der vi er på vej hen, og det vil igen føre til selvsamme kaotiske forhold.

Lige nu er der en fødekæde, der gerne skal sikre en vej fra den lokale klub til Landsholdet og når jeg ser, hvad der er i gang i de forskellige Udviklingscentre, så giver det mig et håb om fremtiden.

Der er skabt to Centre i Jylland, et på Fyn og to på Sjælland omkring kampdelen. Disse ser ud til at have et stigende antal medlemmer, hvilket også giver håb for at den næste generation kan forberedes til at forblive i sporten og kæmpe for guld til Danmark - ikke til sig selv eller sin klub, men Danmark. Det er den nationalitetsfølelse, der burde eksistere.

Intet er perfekt, og det er helt sikkert at der kan forbedres på mange fronter, men ved at fjerne de mennesker, der har brugt lang tid på at cementere TKD i Danmark over for DIF og Team Danmark, så vær endelig forsikret om at vi vil havne på 0 inden ret længe.

Det er så her mit håb forsvinder.

For mig har det altid været eleverne i centrum. Altid. Uanset hvilken klub de er fra, så har jeg aldrig tøvet med at hjælpe. Min interesse har aldrig været drevet af at skulle sidde på en piedestal, men på at de bedste elever skulle sidde på toppen.

Jeg har altid strakt hånden ud for at samarbejde - ikke på basis af hvem, der vinder eller opnår noget, men for elevernes skyld. Punktum.

Når I sætter jeres krydser, så tænk længere end her og nu, men tænk langsigtet. Tænk også ud over forkromede løfter, som gives for at vinde et valg men sæt krydserne for, hvordan I ønsker Dansk Taekwondo Forbund skal kunne markere sig i verdenen. Ikke kun i ens egen klub.

Sportslige hilsner
Farooq Rashid