Klubnyheder

Marokko Open 2015

9. dec. 2015, kl. 00.24

Så er teamet endelig vel hjemme.

Klubben stillede op med 2 elever og 1 ekstra til "låns".

Arielle Malveda, Casper Morild fra klubben og Louise Christensen fra EV, som vi har et samarbejde med.

Coach på denne tur var Laila Rashid.

Førstedagen
skulle både Arielle og Casper kæmpe. Begge havde fået en fornuftig lodtrækning, så mulighederne for medalje var til at overskue.

Casper når at få 3 kampe ud af 5. Første kamp ender 6-6 og Casper vinder i golden round. Anden kamp ender 11-8 til Casper.
Desværre bliver næste kamp den sidste, da Casper taber 2-12 til en dygtig modstander - selv om Casper starter godt og går ud af første omgang med pointscoren 2-2!

Arielle afslutter året med nogle fantastiske kampe. I første kamp vinder over Egypten 21-8 og i næste møder sin rival fra Belgien. Kampen ender 14-11 efter en lige kamp, hvor modstanderen også er foran på et tidspunkt. Næste kamp bliver en stor udfordring for Ari, som stadig døjer med sin lyskeskade. Det gør at hun bliver presset af den fysisk mere robuste vietnameser. Kampen ender 4-15, men en helt klar velfortjent Bronze med hjem til Danmark.

Louise kæmper på andendagen, hvor hun i sin første kamp skal møde en stærk og robust modstander fra Rwanda. Louise kommer skidt fra start og taber desværre kampen.

Hjemturen for holdet bliver en udfordring, da Arielle får stjålet sit pas i hallen. Det betyder så, at Ari og Laila først kommer hjem efter en ekstra "feriedag".

Tak til alle for deres indsats.

Nu er det blot at sætte nye mål, og der venter allerede et spændende år lige om hjørnet.

Klubnyheder