Klubnyheder

Rødovre Cup - Teknik og kamp

18. okt. 2015, kl. 14.53

Klubben har haft 7 kæmpere samt en debuterende tekniker med til Rødovre Cup.

Noah prøvede for første gang et teknikstævne. Han klarede sig til Coach Pernilles tilfredshed og er klar til nye eventyr på teknikbanen ☺

For en gangs skyld var drengene i undertal til kampstævnet. Nikola var første mand på banen. Han kæmpede godt, men tabte desværre 1-4.

Ibrahim fik desværre ikke sin ønskede revanche og han tabte tvivlsomme 6-8. Vi håber på revanche til DM...

Der var dømt girlpower til dagens stævne. Både Maryam og Jana vandt to flotte sejre og kom hjem med flotte guldpokaler. Jana lavede teknisk knockout i sin første kamp og vandt 14-2. Finalen blev vundet 5-3, da modstanderen trak sig. Flot præstation af Jana.

Maryam vandt 5-3 og 3-0 uden stort besvær. Stort tillykke til begge guldvindere.

Sara kæmpede en superflot semifinale og vandt i sikker stil med 10-3. Hun trak sig i finalen pga en begyndende skade og får derfor en flot sølvpokal med hjem.

Manja var ikke heldig i sin første kamp, som hun tabte i sudden. Bronze til Manja og så har hun lovet revanche til DM ☺

Emilie tabte sin første kamp med 4-5 og fik en bronzemedalje med hjem.

Tak for en god og lang dag i Rødovre Hallen. Stort tak til alle dem, der kom og heppede og bakkede deltagerne op ?

Klubnyheder