Klubnyheder

Lidt tanker efter VM i Taekwondo

18. jul. 2017, kl. 18.21

Efter et VM i sportens oprindelsesland Korea, havde Laila og jeg mulighed for at være der for at opleve kulturen og det koreanske byliv. Det blev ikke til så meget taekwondo, men en kæmpe oplevelse. Lidt trekking i bjergene, shopping, og en masse besøg til turistseværdigheder.



Og hvad har det så lige med Taekwondo at gøre ? En hel del... vil jeg mene.

Hvad gør at koreanerne er bedre til denne sport - selv efter at der er så mange der dyrker den ?

Svaret mener jeg findes i kulturen.
Hvor vi i den vestlige verden forsøger at finde "koden" eller opskriften på sportslig succes, så eksisterer den i her som en del af måden at anskue sin verden på. Her er der ikke nogen magelighed. Du er NØDT til at kæmpe for at blive den bedste. Man konkurrerer ikke med andre mere end, at man konkurrerer med sig selv - for at blive til den bedste version af sig selv.
Hver gang og i alle henseender.

Tag for eksempel det at lave Kiap (kampråb). I rigtig mange år har jeg set på, at man er gået over til små piv eller forsigtige kampråb, hvilket måske hænger sammen med, at man ikke giver sig alt man har i sig når man udfører sine teknikker. Det giver mindre kraft og dermed en teknik der er 80 % gennemført - uden den sidste "edge". Der mangler en connection mellem den fysiske og den mentale del. Bagefter står man og tænker, at man sagtens kunne have vundet, hvis man havde givet sig 100 %. Rasmus Ankersen taler om sult i Paradis, som svarer til forskellen på løven i zoo der venter på sin mad i forhold løven på savannen, der dør hvis den ikke får nedlagt sit bytte. Vi skal ud af komfortzonen og "føle" sulten - det er her vindere skabes.

Mentaliteten er anderledes i Korea, hvilket ses i måden man respekterer hinanden på. Jeg er gammeldags, og kan på sin vis godt lide, at man tiltaler hinanden på en ordentlig måde. Der er et lærer/elev forhold, som bibeholdes og et forhold mellem den ældre og den yngre. Specielt er en træner ikke en hyggeonkel, men en der skal lære børnene at beherske og udvikle kroppen og sindet på.
I Taekwondo handler det om at lære eleverne kontrol og selvkontrol.

Ansvarlighed handler om, at man tænker anderledes end det vestligt udviklede individualistiske samfund. Taekwondo baserer sig grundlæggende på familien. Man har sin biologiske familie først og man har sin taekwondo familie efter. I Familien hjælper alle hinanden, og man samler altid hinanden op. Man "overleverer" sin måde at være på og opføre sig på til hinanden. Alle er lige og ingen er over. I træningen handler det om at kunne presse hinanden så meget som muligt, og kunne grine sammen bagefter. Ikke at bære nag til hinanden.

Ydmyghed handler om ikke at hævde sig, men at hjælpe andre med at nå deres potentiale, så de kan hjælpe en med at nå sit eget potentiale. Ingen kommer til tops uden 10 hænder til at bære sig derop.

Vi er nået langt i forhold til de langsigtede målsætninger vi satte for 4 år siden, og vi håber naturligvis på, at vores elever holder ved. Vi kan ikke gøre dette uden dem. Det er styrken i Taekwondo Familien.

Vi er stolte af at de værdier, som Laila og jeg sætter højt, og underviser vores elever efter, skinner igennem hos dem alle - selv hos vores børnehold, igennem deres trænere, ser vi dette. Det viser os, at det vi gør, fungerer godt.

Sabumnim Farooq

Klubnyheder